Post by Jack Defrence on Dec 25, 2006 16:44:41 GMT 1
Navn: Jack Defrence
Kalde navn: Jack
Alder: 19
Racer: Varder
Hverv: Vardernes Leder
Udseende:
Hans specielle træk og stædige attitude kan få ham til at virke mere overlegen, end han egentlig rigtigt er. Ser du ham tilfældigt vil du først og fremmest lægge mærke til hans vildlyste hår og meget dybeblå øjne, som kan få alle til at standse op og lige kigge endnu engang. Hans blik besidder af venlighed og varme, men kan også udvise stor koncentration og viljestyrke. På kun 19 år og 186 høj tårner han sig op som Vardernes Leder og besidder også den kraft, at kunne styre dem. Men som alle andre varder har han flere skader rundt omkring på sin krop; ar, som er plantet ned af hans ryg og skuldre viser, at han ikke har været leder for ingenting. Endnu en ting, som viser, at han er en del af Vardernes Historie og samfund er en 'tatovering', som han har rundt om sit venstre håndled - nogle runer, der betyder Frihed består af retfærdig, En ofte brugt sætning hos Varderne.
Perosnlighed:
Jack er utrolig udadvendt, villig til at lære folk at kende og elsker at pjatte med børn - der er ingen tvivl om, at han ville blive en god familiefar, men hans stilling som vardernes leder gør ham også seriøs og tankefuld. Det ene øjeblik kan han være igang med at hjælpe hvor han det næste øjeblik foretager manøvre mod 'Herskeren' og hans folk. Han har altid været på tankerne om, at man kan snakkes til fornuft og han har derfor aldrig opgivet, at snakke med Herskeren. Hellere det end fremtid med krig, død og ødelæggelser for Vaderne og, for ikke også at sige, alle de andre, som kan komme til at lide under ondskaben. Derudover er Jack en hård nød at knække - selv hvis tortur kunne fremkomme ville han intet røbe. Ofte bærer han på de dybeste, sorgende eller glædeligste hemmeligheder, men han holder dem for sig selv. Derfor kan han nogle gange falde i staver over sine tanker, som overfylder ham hver eneste dag.
Fortid:
""Mit liv kommer ikke dig ved, unge Jack," havde han sagt til mig. Som kun 11 årig havde jeg faldet for historien omkring varderne inden de flygtede om bag vandfaldet. At de havde levet idylt blandt mennesker, men arbejdet som port vagter med en lønlig gæld, til de blev jagtet til her hvor vi var nu. Det var ikke til at fatte, at jeg skulle sidde her og vide, at jeg en dag ville blive til den leder, der skulle føre samfundet til et bedre sted.
"Du ved vel, at dine forældre forbyder det, ikke sandt?" klukkede den ældre mand, som jeg havde gennemspurgt for flere historier. Han sad lænet i sin stol, som var rettet hen imod vinduet til det store vandfald, der brusede udenfor. Huset, som den ældre mand selv havde bygget, var faldefærdigt. Han havde jo ikke ligefrem kunne rejse sig fra sin stol, da han var lam i begge ben efter et tragisk uheld. Jeg selv sad som klistret op ad væggen. Betragtede ham med store øjne, da han pludselig nævnte mine forældre.
"Hvad gør de?" spurgte jeg igen, mens jeg skubbede mig fra muren og gik hen til hans side. Han sendte mig ikke et blik, men stirrede bare smilende ud af vinduet.
"Har de ikke fortalt dig, at det er farligt for så unge drenge som dig, at vide hvad en gammel porthugger har oplevet?" klukkede han igen, mens han fandt sin pibe frem. Han lagde den i mundvigen, fyldte den med den bedste tobak i herredet og tændte den. Der duftede stærkt af røg i hele stuen, men jeg var vant til det. Der var ikke mange, som havde lagt piben fra sig selvom de havde fået af vide, at det kunne skabe ulykke og kaos. Nogle af folkene mente, at det var pågrund af den ældre mands rygning af så meget tobak, som forudsagde den ulykke, at han nu måtte sidde alene i sit hus uden at kunne rejse sig. Nu havde han sagt, at nu hvor han var skadet kunne han vel ryge alt det han ville - hvad kunne der også kunne ske udover det faldefærdige hus og hans fjerne aldre?
"Du ved jo, at du skal være den nye leder, ikke Jack?" sagde han pludselig og havde vendt blikket mod mig, mens han tog piben ud af mundvigen, "At du," han gav et enkelt skub med piben mod min brystkasse, "Skal redde os fra trældom og ondskaben. For jeg ved din fremtid"
Jeg stod som malet fast til gulvet. Jeg vidste da godt, at jeg skulle være leder for Varderne, men at jeg skulle ende med, at redde dem og have det store ansvar på skulderne. Kunne jeg overhovedet klare det på egen hånd? Jeg gjorde ingenting udover at stirre åndsfraværet på ham. Men han klukkede bare af mit blik og så så derefter selv ud af vinduet igen, mens han hvilede piben i mundvigen igen,
"Du er den Tredje søn af den Tredje søn, Unge Defrence."
Pludselig mærkede jeg hvordan mine åndedrag blev hurtigere. Mit hjerte var hoppet helt op i halsen på mig og frygten for fremtiden var nu blevet så stor, at jeg ville give hvad som helst for, at jeg kunne give den videre til den næste jeg så på gaden. Med forsigtige fremtvugne skridt fik jeg mig til at gå hen til døren. Jeg åbnede den, kiggede hurtigt over skulderen mod den ældre mand, som bare lod til at stirre smilende ud gennem vinduet. Han vendte sig ikke, men smilede bare fjernt. Jeg lod ham være og gik helt ud hvorefter døren lukkede sig knirkende bag mig. Jeg ville bare hjem - det kunne ikke passe, at han vidste hvad jeg ville opleve! Det var først nu, at jeg tænkte over det.
Dagen efter fik jeg af vide, at han var omkommet i sin stol. Datteren havde fundet ham smilende tilbage med sin pibe hvilende i hånden. Skræmmende, for jeg drømte den nat, at jeg mødte ham forenden af vandfaldet, hvor han bekræftende havde fortalt mig, at jeg intet havde at frygte - endnu mere skræmmende var det, at min bror drømte det samme; at han stod og hørte hele samtalen.
Årene gik hvor jeg lærte at beherske det hele. Jeg følte, at efter disse drømme havde jeg fået en indre ro. Nu hvor jeg fyldte 19 blev jeg erklæret for den nye leder af Varderne. Jeg ejede nu ansvaret på skulderne, men jeg frygtede det ikke. Jeg vidste, at jeg kunne klare det."
Håb og drømme:
Fred - hans eneste forventning med sig selv.
Talent:
Han er fantastisk med et sværd og ejer evnen til at beherske
sig i hver en situation, kan være charmerende
på det ene tidspunkt og koncentrationsvillig på det andet.
Svaghed:
Hans svaghed er hans lederskab. Bliver han erklæret en dårlig
leder eller bliver kommenteret dårligt omkring
det han laver får ham til at gå helt ned og føle sig som en idiot.
Stats:
Styrke: 30
Hurtighed: 25
Udholdenhed: 30
Klogskab: 15
Magi:
Våben: 25