Post by Maglor Séregon on Dec 26, 2006 21:28:50 GMT 1
Navn: Maglor Séregon
Kalde navn: Sit navn
Alder: Han ligner en på de 17 år, men den specifikke alder vides ikke.
Racer: Sortelver
Hverv: Soldat
Udseende: Maglor er høj og slank, han er ikke svagelig, men som de fleste evlere er han smidig og hurtig, men stærk, uden at være en muskuløs okse. Hans hud er grå, tæt på sort, og hans hår er hvidt. Han har de normale elvertræk, lange spidse ører, skrå øjne og høje kindben. Hans øjne skinner gult, som to gule perler blandt den grålige hud. Hans hår er langt, og hvidt, selvom det dog er kortere ved hans ansigt, så han har lettere ved at bevæge sig, uden at få håret i vejen. Han bærer øreringe, og går i mørke store kapper, nogle gange også hat, som han ynder at småskjule sig under, da han nyder at være ubemærket nogle gange…
Perosnlighed: Maglor er en enspænder, han vil helst sidde for sig selv, og gider ikke rigtig være social, hvis der er for mange lallede væsener med i selskabet. Han er meget ironisk, hvis han overhovedet viser tegn på humor, er det ofte mumlende kommentarer og han fornøjer sig også ved at gøre folk til grin, uden at gøre sig alt for bemærket. Han kan dræbe, uden nogen form for sympati, og han kan nogle gange næsten virke syg efter at gøre folk ondt. Han hader alle, tæt på alle, og der skal meget til inden man er noget, i hans øjne. Han hader glade mennesker, i det hele taget hader han alle der ikke er sortelvere, om det så er åbentlyst eller i det skjulte, for han har dog situationsfornemmelse.
Fortid: Da han endnu kun var en lille elver, skete der noget der ændrede hans liv for altid. Hans forældre blev dræbt, på en grusom måde, fordi de var sortelvere. De var blevet overrasket i deres eget hjem, og han selv var kommet hjem til huset, lige i det de havde dræbt dem begge. Han var så flygtet, og i lang tid havde han levet af alt han kunne få fat på, og sunket ned i mørket, alene og hævngærrig. I den tid, havde han øvet sig på at fægte, og prøvet at komme en smule videre med den magi, hans forældre havde snakket om. Desværre, var han, mens de levede, for lille til at lære noget og derfor måtte han holde sig til at fægte, og bare prøve at huske på, hvad de havde fortalt ham om magi. På et tidspunkt, da han var blevet moden nok til det, blev han soldat, og dermed blev han lidt mere øvet i fætning og fik lov til at indhendte det om bueskydning han havde tabt, desværre kan hans magievner ikke række sig, med hans fægteevner, og det er noget der irritere ham voldsomt, og som han giver hans forældres mordere skylden.
Håb og drømme: Hævn, og at få en mulighed for at dykke mere ned i magien.
Talent: Fægtning, og at skyde med bue og pil, ind til videre..
Svaghed: Meget dårlig til følelser og uvidende om magi..
Stats:
Styrke: 8
Hurtighed: 5
Udholdenhed: 4
Klogskab: 5
Magi: 1
Våben: 9
Kalde navn: Sit navn
Alder: Han ligner en på de 17 år, men den specifikke alder vides ikke.
Racer: Sortelver
Hverv: Soldat
Udseende: Maglor er høj og slank, han er ikke svagelig, men som de fleste evlere er han smidig og hurtig, men stærk, uden at være en muskuløs okse. Hans hud er grå, tæt på sort, og hans hår er hvidt. Han har de normale elvertræk, lange spidse ører, skrå øjne og høje kindben. Hans øjne skinner gult, som to gule perler blandt den grålige hud. Hans hår er langt, og hvidt, selvom det dog er kortere ved hans ansigt, så han har lettere ved at bevæge sig, uden at få håret i vejen. Han bærer øreringe, og går i mørke store kapper, nogle gange også hat, som han ynder at småskjule sig under, da han nyder at være ubemærket nogle gange…
Perosnlighed: Maglor er en enspænder, han vil helst sidde for sig selv, og gider ikke rigtig være social, hvis der er for mange lallede væsener med i selskabet. Han er meget ironisk, hvis han overhovedet viser tegn på humor, er det ofte mumlende kommentarer og han fornøjer sig også ved at gøre folk til grin, uden at gøre sig alt for bemærket. Han kan dræbe, uden nogen form for sympati, og han kan nogle gange næsten virke syg efter at gøre folk ondt. Han hader alle, tæt på alle, og der skal meget til inden man er noget, i hans øjne. Han hader glade mennesker, i det hele taget hader han alle der ikke er sortelvere, om det så er åbentlyst eller i det skjulte, for han har dog situationsfornemmelse.
Fortid: Da han endnu kun var en lille elver, skete der noget der ændrede hans liv for altid. Hans forældre blev dræbt, på en grusom måde, fordi de var sortelvere. De var blevet overrasket i deres eget hjem, og han selv var kommet hjem til huset, lige i det de havde dræbt dem begge. Han var så flygtet, og i lang tid havde han levet af alt han kunne få fat på, og sunket ned i mørket, alene og hævngærrig. I den tid, havde han øvet sig på at fægte, og prøvet at komme en smule videre med den magi, hans forældre havde snakket om. Desværre, var han, mens de levede, for lille til at lære noget og derfor måtte han holde sig til at fægte, og bare prøve at huske på, hvad de havde fortalt ham om magi. På et tidspunkt, da han var blevet moden nok til det, blev han soldat, og dermed blev han lidt mere øvet i fætning og fik lov til at indhendte det om bueskydning han havde tabt, desværre kan hans magievner ikke række sig, med hans fægteevner, og det er noget der irritere ham voldsomt, og som han giver hans forældres mordere skylden.
Håb og drømme: Hævn, og at få en mulighed for at dykke mere ned i magien.
Talent: Fægtning, og at skyde med bue og pil, ind til videre..
Svaghed: Meget dårlig til følelser og uvidende om magi..
Stats:
Styrke: 8
Hurtighed: 5
Udholdenhed: 4
Klogskab: 5
Magi: 1
Våben: 9
